Kompetenceudvikling

Jeg er optaget af, hvordan den professionelle kan udføre sin opgave i praksis på måder, så den både har sans for den andens autonomi og for den professionelles vitalitet. Ulighed i relationen og risici for belastning og medfølelsestræthed er områder, jeg som psykolog og supervisor er særlig opmærksom på. Her finder jeg ACTperspektivet hjælpsomt, og underviser derfor professionelle i, hvordan en ny forståelse af relationen mellem menneskelig lidelse,
adfærd og værdier, kan være en hjælp til at stå i udfordringer og komme tilbage til sin professionelle opgave og sin værdibaserede adfærd, også i mødet med udfordrende situationer og mennesker. Tag kontakt og hør nærmere om muligheder for kortere oplæg eller undervisningsforløb i ACT for professionelle med særlige borgergrupper.