Om individualitet og fælles menneskelighed

I går var jeg inviteret til at møde en flok meget engagerede mennesker, der alle på forskellig vis har en værdi om at udleve næstekærligheden blandt mennesker i deres lokale kirker og sogne. Det blev en dejlig og inspirerende formiddag med en masse udveksling og fælles erfaring af, hvor godt og meningsfyldt det føles, når vi lykkes med at leve i tråd med vore dybeste værdier. Med det udgangspunkt drejede vi opmærksomheden hen på alle de situationer og relationer, hvor det ikke lykkes. En del af min pointe er, at dette også er en del af det at være menneske. At det ikke er en fejl – og at til den grad, vi vover også at bære dette vilkår i mødet med os selv og lidelsen, til den grad kan vi være nærværende og medfølende i mødet med andre.

Idag er det så hviledag herhjemme i sofaen med en god kaffe og en bog. I bogstakken lå Saki Santorellis “Bliv hel”, som min gode veninde og psykolog Sine Maria Helldén har oversat en stor del af. Bogmærket faldt ud netop på denne side, hvor Saki taler om fælles menneskelighed. Sikke en synkronicitet. God søndag.

 

“Når alt kommer til alt, er det genkendelsen af vores fælles menneskelighed – som opererer bag de mange forskellige udgaver af menneskelig eksistens og personlighed – der bringer os tilbage i kontakt og forbindelse med hinanden. På den måde er det som at “komme hjem”, en voksen sig større snarere end en reduktion af det, jeg tænker på som værende “mig”. Intentionen er ikke at viske vores forskellighed og variation ud eller at blande os alle sammen i en farveløs masse. Det handler snarere om at opleve, at vi bag forskelligheden er forbundet. At vi er ikke er så begrænsede af oplevelsen af individualitet, der ellers let kommer til at stå i vejen for følelsen af at høre til.”

Saki Santorelli i Bliv hel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *