Kan empati skabe en bedre verden?

- hør Supertanker på P1

Forleden åbnede jeg tilfældigt for radioen på vej til klinikken, og jeg hørte bare lige vært Carsten Ortmann sige, at både Pave Frans og Barack Obama har sagt, at det er det, verden har brug for. Det var en clifhanger, og der hang jeg så, indtil jeg fik ret i min formodning om, at det var empati, de havde gang i.

For verden har da brug for empati, ikke?

Det var det spørgsmål, som fra filosofisk og psykologisk hold var på dagsordenen, da jeg heldigt nok faldt lige ind i P1-programmet Supertanker. Den 19. februar havde Carsten Ortmann taget empatibegrebet under kærlig behandling sammen med professor i filosofi på Københavns Universitet Dan Zahavi og Jan Tønnesvang, Professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Jeg synes, det er en interessant udsendelse og er ikke færdig med at tygge på de mange nuancer, der kom frem fra de kloge herrer. Men hør nu selv. Programmet kan høres direkte fra dr.dk eller kan downloades gratis til din podcast-app.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *